Om os
Marché 122 er skabt af os, Victoria og Anders. Drømmen om at åbne vores eget sted har fulgt os længe, og efter vi blev forældre, besluttede vi at gøre den til virkelighed sammen.
Vi ønskede at skabe en lille lokal delikatesse, hvor man kan kigge ind efter en god frokost, vælge ost og charcuteri til aftenen eller bare blive hængende lidt over en kop kaffe. Marché 122 er inspireret af det, vi holder af ved franske og italienske madtraditioner: gode råvarer, enkle ting lavet med omhu og glæden ved at dele dem med andre.
Vi håber, det bliver et sted, man både kan besøge i farten og have lyst til at vende tilbage til.